AC Horsens henter kantspiller

AC Horsens henter Esbjergs kantspiller Jeppe Mehl, der skifter til Superliga-konkurrenterne på en femårig aftale

Foto: Allan Baden

Aftalen er gældende fra efterårssæsonen, og AC Horsens ser frem til forstærkningen.

- Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at tilknytte Jeppe Mehl fra sommer, og han vil uden tvivl løfte niveauet i truppen. Vi tror meget på Jeppe Mehl i AC Horsens, og derfor har han også fået en længere kontrakt, siger sportsdirektør Jesper Hansen.

24-årige Mehl har optrådt for Esbjerg gennem tre og et halvt år.