Åbner sag mod Randers-spiller
Albue i hovedet kan koste karantæne
8. sep 2011, kl. 15:30
Mere end 30 dage gammel
Dansk Boldspil-Unions disciplinærudvalg har besluttet sig for at åbne en sag mod Randers FC-spilleren Remco van der Schaaf, som i en kamp mod Hobro knaldede en albue i hovedet på modstandernes Mads Justesen.
Episoden blev ikke observeret af kampens dommer, men hollandske van der Schaaf risikerer alligevel at blive straffet.
- Vi har besluttet at tage sagen op af egen drift, som vi har ret til at gøre. Der er en runde i 1. division i weekenden, og der vil komme en afgørelse inden da, siger formanden for DBU's disciplinærudvalg, Jens Hjortskov, til bold.dk.
Remco van der Schaaf har undskyldt sin handling.