Åbner 41 flasker på et minut

Slår verdensrekord i champagnesabling

01:14

1 af 2

Lørdag sprang champagnepropperne om ørerne på publikum ved Food Festival på Tangkrogen i Aarhus.

Det skete, fordi Christina Pedersen fra Aarhus, der er kokkeelev, ville slå verdensrekorden i champagnesabling.

For at gøre det skulle hun åbne 36 flasker champagne med en sabel på 1 minut.

Og det klarede hun - og mere til endda.

Christina Pedersen fik sablet sig vej gennem imponerende 41 flasker, og dermed kan hun nu se frem til at få en plads i Guinness Rekordbog.

Det har taget Christina Pedersen et halvt år at træne sig op til at kunne sætte denne rekord.

De mange bobler i flaskerne skulle naturligvis ikke gå til spilde, så de blev serveret for gæsterne til arrangementet.

Du kan se Christina Pedersen i aktion i videoen øverst på siden.