Aarhusianer i spidsen for Bedre Psykiatris 13.000 medlemmer

Knud Aarup har både fra sit arbejde og sit privatliv oplevet psykiatrien på tæt hold

Lørdag først på eftermiddagen blev Knud Aarup valgt til ny landsformand for Bedre Psykiatri.

Lørdag er Knud Aarup valgt til ny landsformand for Bedre Psykiatri.

Den 63-årige aarhusianer tager over efter Erik Ravn, der har været konstitueret landsformand den seneste tid.

- Psykiatri er det mest alvorlige sygdomsproblem i samfundet, og den manglende indsats overfor syge og pårørende er en stor menneskelig belastning for mange og også en samfundsøkonomisk belastning, siger Knud Aarup til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Johanne har været indlagt 25 gange: Nu gør hun en forskel for andre

Bedre Psykiatri er landsforeningen for pårørende og har på landsplan cirka 13.000 medlemmer og 60 lokalforeninger, hvilket gør den til den største medlemsforening på psykiatriområdet.

Knud Aarup er blevet valgt til landsformand for Bedre Psykiatri. Den 63-årige århusianer har både fra sit arbejde og sit privatliv oplevet psykiatrien på tæt hold. Foto: Bedre Psykiatri

Knud Aarup føler sig godt rustet til rollen som landsformand blandt andet qua hans baggrund som formand for Aarhus Kommunes Udsatteråd, formand for Røde Kors i Aarhus og derudover aktiv i en lang række andre foreninger inden for social- og frivilligområdet.

Ud over det er han også selv pårørende, da hans steddatter har OCD og ADHD, hvorfor han gennem flere år har arbejdet på at få hende vel gennem systemet. 

Knud Aarup

  • Gift med Dorte Ågård, som han tilsammen har fem børn med

  • Uddannet Cand Scient Pol i Århus 1981
  • Har blandt andet arbejdet som Social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, Børn og ungedirektør i Horsens og Direktør i Socialstyrelsen
  • Medlem af Bedre Psykiatris Præsidium
  • Har skrevet flere bøger og artikler om socialt udsatte, frivilligt arbejde og politik

Vigtigt med pårørende

Knud Aarup vil især kæmpe for, at inddragelsen af de pårørende bliver styrket, og at de pårørende får bedre støtte.

- De pårørende betyder utroligt meget for, om den syge bliver rask. Men mange pårørende oplever, at de hverken bliver inddraget eller får de nødvendige værktøjer til at kunne være der for de syge, siger han og fortæller, at foreningen også skal være den kritiske røst i forhold til beslutningstagerne.

05:25

VIDEO: Her kan du høre Knud Aarups tale lige efter, han blev valgt som ny landsformand. 

Luk video

- Vi skal formidle viden ud til privatpersoner, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Vi gør et stort arbejde med vidensformidling, og det arbejde skal jeg være med til at fortsætte.

I den kommende tid vil han blandt andet tage rundt til mange af Bedre Psykiatris lokalafdelinger for at finde ud af, hvilke udfordringer de står med.

Læs også 26-årig østjyde død af medicinforgiftning på hospital: - De har slået min datter ihjel

- I Aarhus-området er én af udfordringerne, at man har besluttet, at akut-ventesalen på hospitalet i Skejby skal være den samme for somatiske patienter og de psykisksyge patienter. Det er nok den værste beslutning, man kan træffe. Det er et af de steder, hvor jeg vil bruge min position til at fortælle, hvor stor skade det kan være for de psykisksyge, siger Knud Aarup.

01:55

VIDEO: I videoen får du en kort rundvisning, hvor du kan se de nye omgivelser og rammer, som psykiatrien i Risskov flyttes til i Skejby. 

Luk video