- Aarhus må klare den selv

Holder millioner tilbage fra lufthavn

02:10

1 af 2

Aarhus kommune bør fuldstændigt overtage Aarhus Lufthavn. Så kontant lyder udmeldingen fra tidligere borgmester i Randers kommune, Hennng Jensen Nyhuus fra socialdemokraterne.

Vreden bunder i, Aarhus kommune i august besluttede sig for at undersøge, om en ny lufthavn kan bygges tættere på byen.

- Hvis vi skal fortsætte som aktionærer i lufthavnen, så skal den her snak høre op, siger Henning Jensen Nyhuus til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Holder 3,7 mio tilbage

Forleden vedtog Randers kommune budgettet for næste år. I det holder kommunen 3,7 millioner kroner tilbage fra lufthavnen. De penge skulle ellers være brugt på nye investeringen i Tirstrup Lufthavn.

Nu holder Randers kommune pengene tilbage, indtil Arhus' undersøgelser er aflyst eller afsluttet, lyder det fra Henning Jensen Nyhuus.

- Nu vil vi gerne se en ordentlig forretningsplan, før vi frigiver nogen penge, siger han.

Andre ejere imod Randers

Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner, der også er medejere af lufthavnen, er imod Randers kommunes udmelding. I en SMS til TV 2 | ØSTJYLLAND skriver Aarhus' borgmester, Jacob Bundgaard:

- Jeg betragter den sag som et internt Randers-anliggende, skriver borgmesteren.