Aarhus-forsker studerer giraf
TV-program følger ekspedition til Afrika
Aarhusianske forskere har gennemført et stort projekt om giraffens blodtryk i et forsøg på at hjælpe millioner af mennesker verden over. Leder af projektet er professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet, Tobias Wang, og dyrlæge Mads Bertelsen fra Københavns Zoologiske Have.
Projektet kan følges på tv i aften kl. 18.25, hvor TV 2 viser et program produceret af TV 2 | ØSTJYLLAND om den unikke ekspedition til Sydafrika for at undersøge giraffens blodtryk.
I Danmark lider 800.000 mennesker af forhøjet blodtryk - på verdensplan er det en milliard. Lidelsen kaldes "den stille dræber" og den invaliderer hvert år millioner, og slår hver syvende af os ihjel.
Giraffen har et dobbelt så højt blodtryk som os, og den lever fint med det. Hvis forskerne kan lære af giraffen og forstå hvordan den kan leve med sit tårnhøje blodtryk, så er det et stort skridt på vejen til på længere sigt at kunne redde menneskeliv.
Vi følger, professor i, når de tager til Sydafrika og kaster sig ud i det enestående - men også vanskelige og risikable - forsøg med 15 giraffer.