Aarhus får nyt højhus

Bygherre løfter sløret for visionen

Foto: 3XN

Der er planer om et nyt stort byggeri på Randersvej i det nordlige Aarhus.

"La Tour Tårnet" er navnet på et 95 meter højt boligbyggeri, som 3XN er arkitekter på og Jens Richard Pedersen, som også ejer grundens nuværende byggeri - Hotel La Tour - er bygherre på.

- Med La Tour Tårnet kan vi tilbyde beboerne at bo i kort afstand fra midtbyen, samtidig med, at de får attraktive rammer i form af funktionelle og økonomisk tilgængelige boliger med altan og en helt spektakulær udsigt. De mange lejligheder vil bringe liv til bydelen og bygningens markante udtryk vil styrke hele områdets identitet, fortæller direktør og bygherre Jens Richard Pedersen på 3XN's hjemmeside.

Projektet er netop nu i offentlig høring.