9. APRIL - aldrig mere

Snart vil dage som den 9. april for altid være fortid og ikke en del af nogens erindring

29:01

1 af 2

Den 9. april 1940 blev Danmark besat. Det er i dag 75 år siden. 75 år er lang tid - og snart vil dage som den 9. april for altid være fortid og ikke en del af nogens erindring.

Men hvad er det, vi mister, når ingen længere kan huske besættelsen? Når ingen har en far, en farfar eller oldefar, der kan fortælle historien om dengang for 75 år siden, da tyskerne kom og tog vores land.

Besættelsen er for længst kommet på museum og er blevet noget man kan læse om i en bog - uden for alvor at forstå, hvad det er, man læser. Og sådan må det nødvendigvis være mener Henning Hall fra Randers, der selv har skrevet en bog om sine oplevelser som under krigen.

- Den smerte, den angst og den jubel ved frihed, den er der jo ikke nogen, der kan genopleve eller få ved at læse en bog, siger han i TV2OJ-dokumentaren 9. APRIL - aldrig mere.

- Men sådan er det vel med alt historie. En dag så fader det jo ud. I vores familie, der tror jeg da bestemt, at vores lille barnebarn vil få historien engang, siger Benedicte Tømmergaard, datter af modstandsmand Frode Jensen.

TV2OJ-dokumentaren 9. APRIL - aldrig mere følger familierne til Frode Jensen og Andreas Georg Andersen. To mænd, der begge var soldater den 9. april og begge aktive i modstandsbevægelsen. Men efter krigen gik de hver sin vej. Den ene fortalte vidt og bredt om sine oplevelser, mens den anden var tavs som graven.

Se dokumentaren øverst på siden.