89-årig død under brand
Tobaksrygning er sandsynligvis årsag til, at en 89-årig mand indebrændte i sin ældrebolig i Mariager.
31. mar 2005, kl. 08:30
Mere end 30 dage gammel
Det var sandsynligvis tobaksrygning, der var årsag til, at en 89-årig mand fra Mariager i aftes indebrændte i sin ældrebolig.
Ifølge Randers Politi døde en 89-årige kørestolsbruger af røgforgiftning. De nærmere detaljer vedrørende branden er dog endnu ikke fastlagt.
Branden nåede ikke at brede sig til andre boliger.