Hærværk mod valgplakater
Nogle plakater bliver revet ned - andre overtegnet
31. aug 2011, kl. 08:22
Mere end 30 dage gammel
Venstre-politikeren Michael Aastrup Jensen er godt og grundigt træt af, at en eller flere hærværksmænd tilsyneladende har set sig sure på ham.
25 af Randers-politikerens plakater er blevet fjernet fra lygtepælene. Derudover er en stribe andre plakater blevet overtegnet med skældsord på Grenaavej i Aarhus.
- Det er synd for demokratiet, at man ikke kan få lov til at hænge valgplakater op på en almindelig indfaldsvej til Aarhus, siger Michael Aastrup Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den randrusianske Venstre-politiker er langt fra den eneste, der har fået sine valgplakater ødelagt. Også andre politikere på tværs af partiskel har været plaget af samme type hærværk.
Se tv-indslag øverst på siden.