78-årig dræbt i trafikulykke

En 78-årig mand blev dræbt, da han i aftes svingede over i den modsatte kørebane og ramte en modkørende.

En 78-årig mand fra Purhus nord for Randers mistede i aftes livet, da han og en modkørende ramte frontalt sammen på Hadsundvej nord for Randers.

Den 78-åriges bil brød efter sammenstødet i brand, men ifølge Randers Politi døde manden med det samme. Den 28-årige modkørende og mandens 80-årige kvindelige passager slap derimod for alvorlige skader.

Ulykken skete, da den 78-årige af ukendte årsager svingede over i den modsatte kørebane, og vejen var i den følgende time spærret for trafik, mens politi og Falck ryddede op.