73-årig mand ramt af bus

En 73-årig mand blev sent søndag aften ramt af en bus i det nordlige Aarhus

Genrefoto.

Sent søndag aften måtte en 73-årig mand køres på hospitalet med åbent benbrud, efter han var blevet ramt af en bus på Brendstrupvej i det nordlige Aarhus.

Manden havde taget bussen, og da han stiger af og begynder at gå langs med den, mister han balancen og falder.

Da buschaufføren sætter i gang, har han ikke set, at manden er faldet, og han rammer ham.

- Han fik åbent benbrud ved uheldet. Han var noget påvirket af alkohol, så det kan være grunden til, at han falder, siger politiassistent Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.