60 designerstole stjålet
Østjyllands Politi i Århus har anholdt to unge mænd, der er sigtet for at have stjålet omkring 60 såkaldte syverstole, som er designet af Arne Jacobsen.
14. maj 2007, kl. 10:48
Mere end 30 dage gammel
2 unge mænd på 16 og 19 år blev i nat klokken 01.35 anholdt i Hasselager. De er sigtet for et større indbrud i nat i en IT virksomhed i Åbogade i Århus, hvor der blev stjålet omkring 60 såkaldte syverstole, som er designet af Arne Jacobsen.
De to unge mænd bliver fremstillet i retten her i formiddag. Det vil muligvis ske for lukkede døre, da der er andre gerningsmænd på fri fod, og derfor vil Efterforskning hos Østjyllands Politi i Århus kun give få oplysninger om sagen.