55-årig kvinde forsvundet

Kvinden forlod i morges sit hjem uden overtøj og telefon

Midt- og Vestjyllands Politi leder i øjeblikket efter en 55-årig kvinde fra Silkeborg-området, som i morges forlod sit hjem i nedtrykt tilstand.

Kvinden gik fra sin bopæl på Peder Nielsens Vej i Balle i morges uden at fortælle sin familie om det og tog hverken overtøj eller mobiltelefon med sig.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi har kvinden været deprimeret gennem det seneste stykke tid, og efter familiens henvendelse, har politiet nu valgt at igangsætte en eftersøgning:

- Vi har allerede nogle patruljebiler i området, siger vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han fortsætter:

- Der bliver arbejdet på højtryk lige nu. Vi er ved at samle nogle hundepatruljer og en helikopter til eftersøgningen,

Den 55-årige kvinde beskrives som 160 centimeter høj, spinkel af bygning og har gråt hår.

Hvis man oplysninger omkring kvinden, kan Midt- og Vestjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.