49-årig tiltales for drab
Skød ung mand i maven med pistol
3. dec 2011, kl. 10:40
Mere end 30 dage gammel
Det var regulært manddrab, da en 49-årig mand fra Horsens skød 27-årige Adnan Jakupovic i maven med en pistol. Det mener i hvert fald Sydøstjyllands Politi.
Drabet fandt sted i december sidste år i Smedegade i Horsens.
Ifølge Horsens Folkeblad har statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen netop færdigbehandlet sagen og lavet et anklageskrift mod den 49-årige.
Ud over drabet er han også tiltalt for at overtræde våbenloven, fordi han opbevarede to pistoler, skarpe patroner samt en lyddæmper på sin bopæl.
Ifølge Sydøstjyllands Politi havde der forud for drabet været uoverensstemmelser mellem den 49-årige og den dræbte.
Den 49-årige risikerer en dom på 12 års fængsel.