31.000 lyn i nat
Her slog lynene ned
27. aug 2011, kl. 13:53
Mere end 30 dage gammel
Hvis du synes tordenvejret i nat- og morgentimerne var lidt ud over det sædvanlige for en augustnat, så er der noget om snakken.
31.119 lynnedslag har Danmarks Meteorologiske Institut registreret over Danmark fra midnat til klokken 13 lørdag eftermiddag.
I betragtning af det tætte bombardement af lyn slap Østjylland dog nådigt gennem natten. En skorsten i Favrskov blev ramt af lynet, men der er ikke meldinger om større husbrande.
Til gengæld er det ikke slut med regnvejr endnu. DMI varsler risiko for nye skybrud over blandt andet Østjylland i løbet af lørdagen.