30 dyr skal aflives efter brand
En brand på en gård i Ørum Djurs i Norddjurs Kommune har givet omkring 30 dyr røgforgiftning
En brand opstod lørdag formiddag på en gård i Ørum Djurs i Norddjurs Kommune. En større besætning dyr blev udsat for kraftig røgudvikling, og 30 af dyrene, primært grise, skal aflives på grund af røgforgiftning.
Det bekræfter Østjyllands Politi overfor TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Branden er slukket og under kontrol, men en del af dyrene har fået røgforgiftning. Der er politi, brandvæsen og dyrlæge på stedet, siger vagtchef Martin Glerup Christensen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Martin Glerup Christensen siger også, at de dyr, der har fået røgforgiftning formentlig skal aflives.
- Der er cirka 30 dyr, der formentlig skal aflives, siger Martin Glerup Christensen