250.000 kr. til pianist

Modtager stort legat fra Harby Fonden

Emil Gryesten Jensen. Foto: Tom McKenzie

Den aarhusianske pianist Emil Gryesten Jensen bliver på onsdag hyldet, og her modtager han også et legat på 250.000 kroner.

Emil Gryesten Jensen er født og opvokset i Aarhus, og han studerer på det Jyske Musikkonservatorium, hvor han har brugt en del af studietiden i udlandet.

På onsdag modtager han det store legat fra Harby Fonden, som støtter unge kunstnere på ved mod en lovende karriere - også kaldet ungdommens Sonningpris.

Legatet uddeles til to personer. Den anden, som modtager legatet i år, er bratschisten Asbjørn Nørgaard.

Overrækkelsen finder sted i Tivolis koncertsal i København, hvor begge de to prismodtagere går på scenen.