23-årig stukket flere gange af otte mænd: Politi efterlyser vidner

En gruppe på syv eller otte mænd blev set forlade gerningsstedet i to biler.

En gruppe på 7-8 mænd står bag angreb på 23-årig. En mand er anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Genrefoto. Foto: Thomas Sjørup - Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi efterlyser vidner i en sag om et voldsomt overfald på en 23-årig mand.

Den 23-årig mand blev søndag overfaldet af en gruppe på 7-8 mænd på Langelandsgade i Aarhus. Her blev den unge mand stukket fem gange med en knivlignende genstand.

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også To mænd gik amok, fordi de skulle vente 20 minutter på pizza

Politiet har anholdt en 24-årig mand i sagen.

- Vi har talt med en hel del vidner, men hvis nogen har overværet episoden, som vi endnu ikke har talt med, vil vi meget gerne høre fra dem. Der kan være nogen, der sidder med et guldkorn, siger vagtchef Stig Heidemannn.

Det var her på Langelandsgade i det centrale Aarhus, at den 23-årige mand blev stukket ned.  Foto: Google Maps

Mænd forlod gerningssted i biler

Motivet bag overfaldet er endnu ukendt. 

- Vi er i gang med efterforske og prøver at fange nogle flere gerningsmænd, men det er endnu ikke lykkedes, siger vagtchef Stig Heidemannn til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Politi efterlyser bil i sag om iskold listetyv: - Det er frækt

Den 23-årig blev behandlet på hospitalet, og ifølge vagtchefens oplysninger er han blevet frigivet igen.

Den større gruppe mænd blev set forlade gerningsstedet i to biler. Et kvarters tid senere fandt en patrulje frem til den ene bil. Her sad en 24-årig mand, der blev anholdt og sigtet.

Allerede kendt af politiet 

Det er politiets opfattelse, at den forurettede kender gerningsmændene, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse

Den 24-årige mand, som politiet har anholdt, er kendt af politiet i forvejen. Det samme gælder 23-årige mand, som blev stukket ned.

Læs også Ny brand ved søbad: Politiet mener, den er påsat

Den 24-årige mand er foreløbig sigtet på kvalificeret vold, og det forventes, at han vil blive fremstillet i retten i løbet af mandagen.

Det er endnu uvist om overfaldet med den knivlignende genstand er banderelateret. 

- Det har vi intet grundlag for at sige på nuværende tidspunkt, siger Stig Heidemann til TV2 ØSTJYLLAND.

Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om overfaldet søndag klokken 15.27.

Læs også 16-årig pige i livsfare efter trafikuheld - politi søger vidner