21-årig cyklist kørt ihjel
Kvinde mistede livet på Aarhusvej
15. dec 2011, kl. 08:53
Mere end 30 dage gammel
Det kostede torsdag morgen en 21-årig kvinde i Odder livet, da hun ville krydse Aarhusvej på sin cykel. Ulykken skete kort før klokken otte.
Den unge kvinde blev ramt af en personbil og blev kort efter erklæret død.
Det oplyser pressetalsmand for Østjyllands Politi, politikommissær Mogens Brøndum.
Om mørket og dårlig sigtbarhed spiller ind er endnu for tidlig at sige, men politiets bilinspektør arbejder torsdag morgen på stedet, lyder det.
Der er ikke mistanke om spirituskørsel, oplyser Mogens Brøndum.
- Alt tyder på, at der er tale om en tragisk ulykke, siger politiinspektøren. De pårørende er underrettet.