20-årig fængslet for bankrøveri
En ung randrusianer blev i dag varetægtsfængslet for et røveri mod Langå Sparekasse.
12. jan 2005, kl. 15:03
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Randers har gode chancer for at få fat i gerningsmændene til røveriet mod Langå Sparekasse i går.
I timerne efter røveriet lykkedes det politiet at anholde den ene af de for- modede gerningsmænd, en 20-årig mand fra Randers. I et lukket grundlovsforhør blev den 20-årige i dag varetægtsfængslet i fire uger.
Randers Politi ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt de kender identiteten på de to medgerningsmænd. Vicekriminalinspektør Jens Nørvang indrømmer dog, at politiet har 'noget at arbejde videre med'.
De tre gerningsmænd fik godt 93.000 kroner ud af røveriet.