18-årig sigtet for otte røverier
En ung mand er torsdag formiddag blevet anholdt. Han er mistænkt for at have begået otte røverier i området omkring Jellebakkeskolen.
18. dec 2008, kl. 16:34
Mere end 30 dage gammel
TV 2 | ØSTJYLLAND fortalte onsdag aften om, hvordan børn og unge i området ved Jellebakkeskolen i Risskov har været udsat for røverier i stor stil.
Røverierne er typisk foregået på stierne omkring skolen. Her er unge mellem 13 og 16 år blevet passet op af flere gerningsmænd på scootere.
Men torsdag morgen blev en 18-årig mand anholdt i sagen. Han anses af politiet for at være hovedmanden. Den 18-årige fremstilles i grundlovsforhør fredag formiddag.