18-årig anholdt efter røveri

Røvede Fakta med en kniv

Foto: Colourbox

En 18-årig mand er anholdt mistænkt for at have røvet Fakta på Strandvejen i Ebeltoft.

Her var en mandlig ekspedient og en kvindelig kollega den 22. august om aftenen ved at lukke butikken, da tre mænd indfandt sig.

En af mændene truede ekspedienten med kniv til at udlevere penge fra kasseapparatet, inden de flygtede fra butikken.

Nu har Østjyllands Politi så anholdt en person i sagen.

Den 18-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Østjyllands Politi er meget sparsomme med oplysninger i sagen af hensyn til den videre efterforskning i sagen.