17-årig hang fast i lastbil
En 17-årig dreng slap med livet i behold, da han i aftes blev ramt af en højresvingende lastbil.
1. apr 2005, kl. 10:14
Mere end 30 dage gammel
En 17-årig cyklist fra Silkeborg slap nærmest mirakuløst med livet i behold, da at han i aftes blev kørt ned af en lastbil.
Den 17-årige kørte igennem krydset Kejlstrupvej / Nordre Ringvej, da han pludselig blev ramt af lastbilen, der svingede til højre i krydset.
Til alt held hang hans tøj fast i en bolt bag det ene forhjul, og han undgik derfor at blive mast under hjulene. Han blev i stedet slæbt efter lastbilen, indtil chaufføren standsede efter cirka 15 meter.
Den 17-årige fik en del skrammer og hudafkrabninger i forbindelse med uheldet. Han pådrog sig til gengæld ingen brud.