16-årig røvede tankstation

Fik straksdom på syv måneders fængsel

Foto: Google Street View

En 16-årig mand fra Hammel-området fik i dag en straksdom på syv måneders fængsel, hvoraf de seks blev gjort betinget, efter at han i nat røvede en tankstation på hjørnet af Grenåvej og Vestre Strandalle i Aarhus.

Ved et-tiden i nat trængte han ind i butikslokalet, hvor han truede personalet med en pistollignende genstand til at udlevere et mindre kontant beløb fra kasseapparatet.

En politipatrulje var hurtigt på stedet, og efter en kort eftersøgning blev manden fundet og anholdt. Han havde både udbytte og gerningsvåben på sig.

Han begynder afsoningen i fængslet med det samme.