16-årig pige død på skole

16-årig pige fra Djursland fundet død på skole

En 16-årige pige fra Djursland er fundet død.

Den 16-årig elev på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg blev fundet død fredag på sit værelse. Pigen, der kommer fra Ørsted på Djursland, begyndte på skolen den 1. august i år, oplyser Ritzau.

Pigen beskrives ellers som en frisk hestepige, der kombinerede et grundforløb på landbrugsskolen med 10. klasse.

Mandag blev der holdt ligsyn, hvor embedslægen besluttede, at den 16-årige skulle obduceres på Retsmedicinsk Institut i Århus. 

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at det pludselig dødsfald kan skyldes, at hun er blevet ramt af en blodprop. 

Eleverne på skolen hvor pigen gik, har alle fået tilbudt krisehjælp, hvor der var to psykologer til rådighed. Den 16-årige pige begraves fredag i sin hjemby.