15-årig sigtes for brand på skole

En 15-årig dreng erkender hærværk, indbrud og forøg på ildspåsættelse på Nyvangskolen i Randers.

Det er åbenbart populært at bruge sommerferien på at sætte ild til skoler.

I går gik det blandt andet ud over Nyvangskolen i Randers, som fik brandskader og blev udsat for hærværk.

I den forbindelse blev to drenge på 14 og 15 år tilbageholdt af politiet.

Den 14-årige blev løsladt i går aftes, mens den 15-årige blev afhørt og ført løsladt i morges.

Han har erkendt, at han står bag forsøget på at sætte ild til skolen og hærværk.

Han vil senere blive sigtet, oplyser Østjyllands Politi.