14 anholdt efter fodbold-uro
Politiet anholdt 14 personer i forbindelse med superligakampen mellem Randers FC og AGF.
4. apr 2005, kl. 09:20
Mere end 30 dage gammel
14 århusianske tilhængere blev søndag eftermiddag anholdt i forbindelse med superligakampen mellem Randers FC og AGF. Det oplyser vagthavende ved Randers Politi.
De 14 personer blev sigtet for overtrædelse af politivedtægten og løsladt efter afhøring.
Anholdelserne fandt sted både før, under, men fortrinsvis efter fodboldkampen, der endte 1-0 til Randers FC.