13-årig pige ramt af bil
En ulykke i det nordlige Aarhus har sendt en 13-årig pige på skadestuen
22. apr 2015, kl. 17:53
Mere end 30 dage gammel
På Havkærvej i Tilst ved Aarhus er en 13-årig pige onsdag ved 16-tiden blevet ramt af en bil.
- Hun er kørt til skadestuen for at blive undersøgt, bekræfter vagtchef ved Østjyllands Politi Christian Riis over for TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det vides endnu ikke, hvad der præcis er sket med pigen, men Østjyllands Politi melder, at det ikke er alvorligt.
Til gengæld har hun gjort skade på sit ben, men hvor stor vides ikke.
- Hendes ben undersøges i øjeblikket oppe på skadestuen, siger Christian Riis.