13-årig kørte bilræs i Odder

Politiet pågreb i nat en 13-årig dreng, der sammen med to kammerater kørte rundt i Odder-området.

Politiet i Odder pågreb i nat en temmelig ung bilist.

En 13-årig dreng havde taget forældrenes bil, og sammen med to jævnaldrende kammerater kørte han derefter med høj fart rundt i Odder-området. En vagt fra et privat firma opdagede de unge, og han satte efter dem samtidig med, at han alarmerede politiet.

Politiet kunne kort efter pågribe den 13-årige, som fik en formaning om, at man skal være mindst 18 år og have et kørekort for at sætte sig bag et bilrat.