100 år med socialdemokratisk borgmester: - Det er usædvanligt

Ni socialdemokratiske borgmestre har der været gennem 100 år i Horsens. Socialdemokratiet har bevaret borgmesterposten uafbrudt

01:38

VIDEO: Peter Sønderby Westphal Sørensen (S) er borgmester i Horsens, og han mener, at Socialdemokratiet har været gode til at skabe flertal på tværs af byrådet.

For første gang i Østjyllands historie har et parti bevaret borgmesterposten uafbrudt i 100 år. Horsensianerne har nemlig gennem 100 år haft en socialdemokratisk borgmester.

- Det er ganske fantastisk, at man kan fastholde en styreform i 100 år, som gør, at man vælger socialdemokratisk borgmester i samme periode, siger Henning Jensen, som er tidligere borgmester.

Læs også Horsens-borgmester som pædagog: Der er nok at se til

Det blev fejret med besøg af partiets formand, Mette Frederiksen (S), en udstilling på Danmarks Industrimuseum og et jubilæumsskrift særligt trykt til anledningen.

Det uafbrudte socialdemokratiske styre i Horsens Kommune er ret usædvanligt, fortæller kommunalforsker Roger Buch.

Det er meget usædvanligt. Der er andre kommuner, der balancerer omkring samme årstal, men det er meget få, der er tilbage.

Roger Buch, kommunalforsker 

- Det er meget usædvanligt. Der er andre kommuner, der balancerer omkring samme årstal, men det er meget få, der er tilbage. Det er snart slut med kommuner, hvor man når op på så mange år med samme parti i spidsen.

Der ligger et vist pres på den nuværende Horsens-borgmester for at fastholde den socialdemokratiske førerposition.

- Nu har jeg gennemgået de andre otte borgmestre, og det betyder, at man skal gøre sig rigtig umage i forhold til det arbejde, man har. Det er folk, der har været utrolig ambitiøse i forhold til det lokalsamfund, de bor i, siger Peter Sønderby Westphal Sørensen (S), som er borgmester i Horsens Kommune.

Læs også Kampklædte politifolk i aktion flere steder i Østjylland

Føre politik til gavn for borgere 

Det er blevet til ni socialdemokratiske borgmestre over de seneste 100 år for bordenden i Horsens Byråd.

Den eneste tidligere borgmester, der stadig er i live, er 80-årige Henning Jensen.

Hvis man er i stand til at forklare vælgerne, at man vil føre en politik, som er til gavn for byens borgere og gøre det på en måde, som virker troværdig, så får man også vælgeropbakning. 

Henning Jensen, tidligere socialdemokratisk borgmester, Horsens 

- Hvis man er i stand til at forklare vælgerne, at man vil føre en politik, som er til gavn for byens borgere og gøre det på en måde, som virker troværdig, så får man også vælger opbakning. Det er det, der er sket i Horsens gennem 100 år, fortæller Henning Jensen.  

Roger Buch mener, at der er en bestemt forklaring, at det er lykkedes for Socialdemokratiet i Horsens at fastholde borgmesterpladsen.

- Så hovedforklaringen er i de indre forhold. Når man her har været i stand til at holde fast, og ikke har fået enkle afbrydelser. Så er det, at man i partiet har været dygtige til både som parti at være stærk og vælge borgmesterkandidater, der har været stærke, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

00:53

VIDEO: Kommunalforsker Roger Buch fortæller, hvad forklaringen på det store jubilæum kan skyldes. 

Luk video