10. klasse på erhvervsskoler: - Det vil skabe et A- og B-hold
Regeringen vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse ved at flytte 10. klasse ud på erhvervsskoler. Skoleleder frygter, at det vil få unge til at vælge 10. klasse fra
For få unge vælger en erhvervsuddannelse. Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der nu er klar med et forslag, der deler vandene i Østjylland.
I år har knap 20 procent af de unge valgt en erhvervsuddannelse og for at hæve det tal, vil regeringen nu flytte 10. klasse ud på erhvervsskolerne.
Læs også
- Som land har vi brug for mennesker med kloge hoveder og kloge hænder, og fordi en erhvervsuddannelse er et godt valg for den enkelte, lyder begrundelsen fra statsministeren på et pressemøde torsdag.
Men i Skanderborg, hvor man driver et 10. klassescenter med 200 elever, vækker forslaget bekymring.
- Hvis man tager 10. klasserne og sætter dem over på erhvervsskolerne, så er det årtiers dårligste beslutning, siger Anders Jepsen, der er leder af UCS10 i Skanderborg, til TV2 ØSTJYLLAND.
10. klassescenteret UCS10 er eftertragtet også udenfor kommunegrænsen og har ventelister med elever fra andre kommuner, fordi der ikke plads til dem.
Men Anders Jepsen forudser, at regeringens udspil vil få nogle til at vælge 10. klasse fra.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vil se en skævvridning i forhold til den ungdomsårgang, vi har. Hvis man ikke vil på en erhvervsuddannelse, og en almindelig 10. klasse kun er muligt på en efterskole, så vil dem, der ikke har råd til det, blive holdt udenfor, mener Anders Jepsen.
Læs også
- Derfor er jeg bange for, at dem, der vælger 10. klasse på erhvervsskolerne, udelukkende bliver de fagligt udfordret. Det bliver et B-hold, og det er der ingen, der er tjent med, fortsætter han.
Sofia Nygaard Armann fra Solbjerg er elev på UCS10. Hun ville have valgt anderledes, hvis hendes 10. klasse skulle foregå på en erhvervsskole.
- Så vil jeg ikke have taget 10. klasse. Men jeg føler mig heller ikke klar til at gå direkte videre på gymnasiet, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
I Horsens fungerer det
Lidt længere sydpå på Learnmark i Horsens har man dog haft samlet 10. klasse med erhvervsuddannelserne siden 2011, og her har det tværtimod fået flere unge til at vælge dem til.
Her er det omkring halvdelen af eleverne, der vælger at begynde på en erhvervsuddannelse efterfølgende.
- Vi kan se, at mange unge mennesker drømmer om en gymnasial uddannelse, men som i løbet af sådan et år her finder ud af, at der er mange andre muligheder, som de aldrig er blevet præsenteret for, siger Morten Hougaard, der er uddannelsesleder hos Learnmark i Horsens, til TV2 ØSTJYLLAND.
Skolen har to linjer til 10. klasserne, så eleverne både kan vælge en retning, der peger mod en gymnasial uddannelse, og en der retter sig mod en mere erhvervsrettet uddannelse.
- Det giver rigtig god mening, at 10. klasse er starten på en ungdomsuddannelse, uanset om det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse. Det er super vigtigt, at de unge vælger det, der er det rigtige for dem, siger Morten Hougaard.
Linika Bank er glad for, at hun har et år i 10. klasse på Learnmark til at finde ud af, hvad hun vil.
- Jeg tænker lidt, at jeg kommer herud efter tiende. Jeg vil gerne være elektriker, siger Linika Bank til TV2 ØSTJYLLAND.
Forsker: - De unge vil selv vælge
Randi Boelskifte Skovhus forsker i unges valg af uddannelse, og hun deler skolelederen fra Skanderborgs frygt for, at regeringens udspil vil skabe et A-hold og et B-hold.
- Hvis man går i 10. klasse på en erhvervsskole, så kan man opleve, at det er et forsøg på at få den unge til at vælge noget helt bestemt, hvorimod en efterskole kan blive betragtet som en mere bredt orienteret 10. klasse, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Hun mener desuden, at man i højere grad bør lade det være at op til de unge selv at vælge, hvilken uddannelsesretning de vil satse på.
- Fokusset på uddannelsesvalg er simpelthen så udbredt i vores samfund, og de unge kan meget nemt se, når man forsøger at skubbe dem steder hen. Det er de skeptiske overfor, for de vil gerne vælge selv, siger Randi Boelskifte Skovhus.
Hvis regeringens udspil skal blive en realitet, så kræver det en ændring af erhvervsskolereformen, som trådte i kraft i 2015.